Marketing Director med digitalt fokus
Ønsker du at bringe dine menneskelige egenskaber i spil ved at gå forrest og inspirere og motivere dine medarbejdere til at yde deres allerbedste? Kan du se dig selv i en rolle, hvor du identificerer nye digitale trends, teknologier og juridiske marketingmuligheder, der kan styrke Karnov DK´s konkurrenceevne og effektivitet? Så er stillingen som Marketing Director i Karnov Group Denmark formodentligt lige noget for dig.
Om jobbet | Sikring af at marketingindsatsen understøtter forretningsmålene
Du har det overordnede ansvar for at lede og motivere det danske marketingteam og for at sikre effektiv planlægning og eksekvering af marketingrettede kampagner. Du udvikler og implementerer en datadrevet marketingstrategi, der understøtter Karnov DK´s vækstmål, styrker virksomhedens position inden for legal tech, og du optimerer online tilstedeværelse og brugeroplevelser på digitale platforme. Du har ansvar for løbende overvågning og optimering af digitale kampagner (fx LinkedIn, Google Ads og juridiske nicheplatforme) med fokus på ROI, leadkvalitet og konvertering samt for at identificere nye digitale trends og teknologier, der kan styrke konkurrenceevnen. Du sikrer et tæt samarbejde med salg, kundeservice og produktudvikling, så marketingindsatsen understøtter forretningsmålene og skaber stærke kundeoplevelser. Derudover styrer du marketingbudgettet, følger op på KPI’er og rapporterer til ledelsen om marketingaktiviteternes effekt på virksomhedens vækst.
Om dig | People-person | Stærke ledelsesevner | Innovativ og nytænkende
Du får succes i rollen, når du bringer dine stærke ledelsesevner i spil side om side med din evne til at træffe strategiske beslutninger i overensstemmelse med Karnov Groups vision og værdier. Du bidrager positivt i teamet med dine stærke sociale evner såvel med din erfaring med digital marketing, herunder SEO, SEM, SoMe og e-mailmarketing. Dernæst falder det dig naturligt at benytte dine fremragende kommunikationsfærdigheder, når du kommunikerer med og samarbejder på tværs af teams og afdelinger.
Derudover er det en fordel, hvis du:
· Har en analytisk og datadrevet tilgang til markedsføring, med evnen til at omsætte data til handlingsbare indsigter
· Har evnen til at tilpasse dig skiftende digitale tendenser og teknologier, der er relevante for Karnov Groups branche
Om os | Bliv en del af udviklingen | Psykologisk Tryghed | ”We Walk the Talk”
Nu er det helt rigtige tidspunkt at blive en del af Karnov Group! I Karnov Group vil du opleve en virksomhed i rivende udvikling, hvor forretningen nytænkes og digitaliseres, og hvor vi kontinuerligt er i gang med en transformation fra et traditionelt forlag til en moderne informationsteknologisk virksomhed. Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig og Spanien. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi.
Psykologisk Tryghed er en af vores grundsten, der understøtter vores kulturelle værdier. I dagligdagen agerer vi ud fra og efterlever netop disse værdier - ”We Walk the Talk”. Du bliver således en del af en attraktiv arbejdskultur og et dynamisk miljø i en ambitiøs virksomhed blandt dygtige kollegaer, der støtter og respekterer hinanden. Vi tror på, at tæt samarbejde på tværs af hele virksomheden bidrager til, at vi, på bedst mulig vis, betjener vores kunder.
Endeligt bliver du en del af et kompetent team og en arbejdsplads centralt beliggende i København — tæt ved Nørreport Station. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde. Du refererer til Country Manager Karnov Denmark og bliver en del a det danske ledelsesteam.
Se evt. yderligere om Karnov og vores medarbejdere i videoen her:
https://vimeo.com/1121858681/2a6a3ec014?ts=0&share=copy
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Country Manager Karnov Denmark, Rikke Birkegaard Stær på mail: rikke.staer@karnovgroup.com. Vi håber at høre fra dig hurtigst muligt, da vi løbende inviterer relevante kandidater til samtale.