Redaktionsassistent til Karnovs Lovsamling
Karnov Group er Danmarks største formidler af juridisk viden og information. Hver dag er vores digitale platform en essentiel sparringspartner for tusindvis af jurister, advokater og revisorer i hele landet.
Om jobbet
Vi søger en dygtig og engageret studerende til en stilling som redaktionsassistent til Karnovs Lovsamling. Du bliver en del af vores team af eksterne redaktionsassistenter, der bistår vores forfattere med opdatering af noter, særligt henvisninger til gældende regler. Derudover kan der forekomme andre redaktionelle opgaver, f.eks. opdatering af litteraturhenvisninger.
Jobbet giver dig mulighed for at styrke dine juridiske kompetencer og samarbejde med erfarne eksperter inden for juraen. Det er endvidere en god mulighed for at blive fortrolig med forskellige retskilders opbygning inden for en bred vifte af juridiske områder, samt at opnå indgående kendskab til Karnovs indhold.
Arbejdstid og -sted
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsordning:
- Arbejdstid: Tilpasses din studieplan og personlige præferencer
- Arbejdssted: Jobbet udføres online, hvilket betyder, at du kan arbejde hjemmefra, fra studiet eller et andet sted, hvor du har adgang til internettet
Om dig
Du er studerende på en juridisk uddannelse, og du er lærenem og komfortabel med at agere på forskellige digitale platforme. Du er nysgerrig på jura i bred forstand, og du har styr på detaljer og brænder for nøjagtighed. Det er vigtigt, at du er god til at arbejde selvstændigt og kan overholde deadlines.
Om os
Nu er det helt rigtige tidspunkt at blive en del af Karnov Group! I Karnov Group vil du opleve en virksomhed i rivende udvikling, hvor forretningen nytænkes og digitaliseres, og hvor vi kontinuerligt er i gang med en transformation fra et traditionelt forlag til en moderne informationsteknologisk virksomhed. Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Editorial Owner Emil Rasmus Riemenschneider på emil.riemenschneider@karnovgroup.com.
Om Karnov Group Denmark
Redaktionsassistent til Karnovs Lovsamling
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Karnov Group Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.